Christ My Song - 165
Ingen højhed, ingen ære
(Thomas Kingo/Johannes Thomas Rüegg)
Ingen højhed, ingen ære.
1. Ingen højhed, ingen ære,
ingen slig fuldkommenhed
kan der under solen være,
at den fri for fald sig ved;
ingen sig formaste må,
om han end i dag kan stå,
thi han kan i morgen falde
og sig ulyksalig kalde. PDF - Midi
2. Store helgen også haver
Adams kød og klæder på,
deres høje himmelgaver
de i lerkar bære må;
kom og se, hvor Peder faldt,
der det om hans troskab gjaldt!
Jesus da hans løfter savner,
de fløj bort som røg og avner.
3. Hanen galer og forkynder
nattens gang, men Peder ej
kender gang i sine synder,
han er på den brede vej;
han forbander sig og svær,
at ham Jesus fremmed er!
Se, mens han i synden haster,
Jesus øje på ham kaster.
4. Peder, er du da den klippe,
som Guds kirke bygges på,
hvor kan du da sådan glippe
og i storm ej bedre stå?
Nej, vor Jesus klippen er,
og hans ord, som alting bær;
han står fast og aldrig rykkes,
på hans ord Guds kirke bygges.
5. Ingen sorrig og elende
dig, o Jesus, hindre kan,
du jo øjet hen skal vende
på den arme, faldne mand!
Han det mærked, at du så
alt, hvad i hans hjerte lå,
og hvad skyld der i ham findes,
så med gråd dit ord han mindes.
6. Han dig nægted trende gange
og forsvor sin Herre Gud;
mine fald de er så mange
mod hvert lovens ord og bud,
at de overstige kan
stjerners tal og havets vand;
mund og tunge, hjerte, øje
sig fra dig til verden bøje.
7. Peder faldt og blev oprettet
ved din nådes stærke arm;
o min Jesus, det har lettet
syndestenen i min barm!
Du vil mig og ej forsmå,
ihvor højt min synd mon gå,
vær med trøstens Ånd til stede,
lær mig kun, som han, at græde!
Thomas Kingo, i: Psalmebog til Kirke-
og Huus-Andagt, 1891, Salme 195.