Christ My Song - 1896
Din salighed ej at forspilde - Bønnen
(Christian Fürchtegott Gellert/Johan Ernst Heilmann/
Johannes Thomas Rüegg)
Bønnen.
1. Din salighed ej at forspilde,
til bønnen ret årvågen vær!
Thi Gud, vor Fader, aldrig ville
forsmå den bøn, hans barn frembær.
Når du for ham tit ydmyg møder,
og grunder dig på Jesu død,
og ved hans lys dig nøje prøver,
så klag frimodig ham din nød. PDF - Midi
2. Så højt at æres, hvilken lykke!
i bønnens ånd sin Gud at se.
Det skabte alt må for ham bukke,
behøver han et menneske?
"Bed!" siger han; du skal annamme.
Kan du betale ham igen?
Vil du dig ved at bede skamme,
og ved at være din Guds ven?
3. Din lykke af din Gud begære,
er den en svar pligt, er den vel?
Og dine ønsker Gud frembære,
ophøjer dette ej din sjæl?
I Herrens frygt sig daglig styrke,
og blive hannem elskelig,
og tro på Gud, ham stedse dyrke:
er denne pligt vel tung for dig?
4. Ret tit, enfoldig skal du bede:
Gud ser på hjertet, Gud er Ånd.
Når sjæl og ånd med dig fremtræde,
da ord dig aldrig mangle kan.
Ej toner er det Gud behager,
ej ord i kunstens sirlighed.
En sønlig tillid ham indtager,
den er for ham veltalenhed.
5. Hvo beder om sit sande bedste
i troens kraft, han ærer Gud.
Hvo sig at bede vil fordriste,
det han ej ønsker, trodser Gud.
Hvo daglig Gud ny troskab sværger,
og glemmer straks, hvad han besvor,
og klager så: Gud ej bønhører,
o! hans formastelse er stor.
6. Bed tit til Gud, og smag i glæde,
hvor god din fromme Fader er.
Bed tit til Gud, når du må græde,
og smag hans trøst i lidelser.
Bed tit, vil fristelser dig plage;
Gud hører, Gud som hjælpe kan.
Bed tit om trøst, vil du forsage;
han styrke vil din matte ånd.
7. Bed tit, i sindet glad og rolig.
Betragt hans almagts herlighed.
Se dog hvor nådig! hvor alvorlig
han ledte dine fode-fjed.
Her tog du fejl i ungdoms alder,
hist ældere: og Gud tilgav.
Ved kors og lykke tit han kalder
til dyders løn fra lasters grav.
8. Bed tit, og se med troens øje
hen over tid til evighed.
Lad sjælen henrykt sig fornøje
i salighedens søde fred.
Glad millioner år: hvad lykke! –
dog mod det, Gud hist har bered
dem, som ham tjener, er det ikke
et øjeblik af salighed.
9. Bed tit, og se med hellig glæde
hans ømmeste barmhjertighed,
hvis dyrebare blod berede
dig, og al verden salighed.
Nej – aldrig dette du udgrunder;
thi det en Guddoms gerning er.
Glæd dig derved, vogt dig for synder.
Guds råd i troens tillid er.
10. Bed tit, i stilhed klag din smerte
for Gud, øs frit din klage ud.
Af ordene ej om dit hjerte,
af hjertet ordet, dømmer Gud.
Ej bøjet knæ, ej gråd, ej klage,
ej ord, ej sang, ej sirlig bøn,
ej dine løfter Gud behage;
men troen til ham og hans Søn.
11. Bed tit; thi Gud er alle steder,
ej mindre her, ej mere hist.
Tænk ej: når jeg med mange beder,
så hører Gud mig ganske vist.
Gud er ej menneske: derfore
er din bøn ret, så hører han;
hvis ej, al verdens samlet tåre
dig ej det mindste hjælpe kan.
12. Forsøm dog ej i menigheder
og offentlig din skyldighed,
når dine brødre Gud tilbeder,
at ære ham tilligemed;
at lade din ånds andagt kende,
som din jævnkristens den er kendt,
hans iver ved din at antænde,
som din ved hans og er antændt.
13. Har du, som herre, at befale,
dit folk du et eksempel vær;
lær dem med dig til Gud at tale,
og daglig bønner ham frembær.
Sørg uden skam for alle sjæle,
som hør til dig; kom det i hu.
Ej mindste svend af huset fejle;
han jo en kristen er, som du.
14. Bed tit til Gud for alle venner,
som ven for alle mennesker.
Vi ere jo ét legems lemmer,
et lem din fjende også er.
Bed tit, så holder din tro prøve,
du for det onde afsky får,
i dyd og kærlighed dig øve,
du salig visdoms mål opnår.
Johan Ernst Heilmann, C. F. Gellerts Aandelige Oder og Sange, 1777, 50-54.
Translated from the German Dein Heil, o Christ, nicht zu verscherzen - Das Gebet
of Christian Fürchtegott Gellert.