Christ My Song-Logo
Hymn score of: Stille er min sjæl til Gud (Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 193

Stille er min sjæl til Gud
(Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)

Stille er min sjæl til Gud.

1. Stille er min sjæl til Gud,
  til min Gud, som hjælpe kan;
verdens trøst kan snart gå ud,
  flyder hastig bort som vand:
    løb min sjæl, fra hendes bo,
    træng dig ind til Gud i ro! PDF - Midi

2. Tordner det af verdens sky,
  oventil er luften klar;
hos vor Herre er der ly,
  himlen ingen torden har:
    sindet må til himlen gå,
    der er fred og ro at få.

3. Er samvittigheden fri,
  så lad verden snakke hen,
det er i en hast forbi,
  nok, når Jesus er din ven;
    verdens had og verdens gunst
    er dog begge kun en dunst.

4. Frygter du for hver en vind,
  dermed lægger du et åg
på dit nok beklemte sind,
  da dit arme hjerte dog
    sådan verdens plageri
    kunde rigtigt gå forbi.

5. Kunde noget hænde sig,
  som din fromme Fader så,
at det ville skade dig,
  måtte du vel bange gå;
    men du ved: dig intet sker
    som dig Gud ej tjenligt ser.

6. Ind i Jesu favn dig giv,
  han skal dig ej slænge hen,
Satan til en tids-fordriv;
  nej! han er for tro en ven:
    lad det storme som det kan,
    du skal komme vel til land!

Hans Adolph Brorson, Troens rare Klenodie, 1894, Salme 182.

            PDF - Midi