Christ My Song - 248
Det er vinter: I naturens rige - Ved vintertid
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)
Ved vintertid.
1. Det er vinter: I naturens rige
hersker dyb og stille ensomhed,
jorden selv, et lig man fast vil sige,
hviler i sin hvide dødsdragt klæd,
hvert dens blomsterbarn, hos den forborgen,
trykker træt sig til sin moders bryst,
drømmer om en varm, en herlig morgen,
da det vågner glad til vårens lyst. PDF - Midi
2. Bort svandt alt, som var til jordens ære,
bort svandt al dens skønhed og dens pragt,
en ligprædiken den selv kan være,
gribende med sandheds hele magt;
det, som jorden har, kan ej bevares,
snart fordunkles skal dens herlighed;
stræb mod himmelen, så må der svares,
om du fatte vil Guds kærlighed.
3. Jorden skal din sjæl mod himlen vende,
søg ej hjemstavn her i støvets land,
her din pilgrimsgang er ej tilende,
ej ret længe her du blive kan.
Sjælens fred du finder ej hernede,
derfor søg din skat i himmerig,
kun af jorden før din død du bede
om en lille plet, som rummer dig.
4. Men når påskens glæde sange klinge,
og den store påskemorgen gryr,
selv dit svøb skal jorden atter bringe,
selv dit legems klædning sig fornyer.
Se, således alt fra jorden tages:
søg ej hos den, hvad den ikke har;
lad fra den din sjæl til himlen drages,
der fra evig tid dens hjemsted var.
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 93-94.
Translated from the German Winter ist es. In dem weiten Reiche - Im Winter
of Carl Johann Philipp Spitta.