Christ My Song-Logo
Hymn score of: O Jesu Krist! jeg takker dig - Den rige mand og Lazarus (Herman Andreas Timm/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 323

O Jesu Krist! jeg takker dig - Den rige mand og Lazarus
(Herman Andreas Timm/Johannes Thomas Rüegg)

Den rige mand og Lazarus.

"Gud skal aftørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorrig, ej heller skrig, ej heller pine."

1. O Jesu Krist! jeg takker dig
  af ganske, ganske hjerte,
at nådefuld du rakte mig
  den trøst min sjæl begærte,
    når angst og svag
    på sorgens dag
  min tanke did sig vender,
    hvor ingen nød,
    og ingen død
  Guds engleskare kender. (PDF - Midi)

2. Nu ved jeg det så grant og vist,
  her har jeg ikke hjemme,
men at hos dig, min Herre Krist!
  jeg jordens sorg skal glemme,
    må her i nød
    jeg krummer brød
  af rige mand end tigge,
    jeg klager ej,
    engang skal jeg
  i nådens arme ligge.

3. O søde trøst! – det døde guld,
  som sans og sind bedrager,
hvad er det alt? – et udbrændt kul,
  når Gud vor ånd borttager,
    men denne trøst,
    som Jesu røst
  mig gav om Himlens glæde,
    den er en skat,
    som dødens nat
  ej kan i mulm nedtræde!

4.Så prøv mig her kun som du vil,
  min Gud! i nød og kvide,
mit sind står nu langt heller til
  med Lazarus at lide,
    end her på jord
    med opfyldt bord
  som rige mand at leve,
    nar hist jeg skal
    i evig kval
  og evig dødsangst bæve!

5. Men du, min Jesu! Du som her
  gav slip på jordens glæde,
og valgte kummer og besvær,
  for os til Gud at lede,
    af nådens bord
    du med dit Ord
  os alle daglig føde,
    at vi må hist,
    min Herre Krist!
  dig evig salig møde!

Herman Andreas Timm, in: Aandelige Sange, 1834, 58-60.

            PDF - Midi