Christ My Song-Logo
Hymn score of: Alle er et held beskikket - Enighed i Ånden (Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 1464

Alle er et held beskikket - Enighed i Ånden
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/ Johannes Thomas Rüegg)

Enighed i Ånden.

1. Alle er et held beskikket,
  og en arvedel bestemt,
lad da venligt mødes blikket,
  lad hver tvedragt være glemt;
      nag og nid,
      harm og strid
    svinde bort til evig tid. PDF - Midi

2. Enighed os må beskytte,
  fremmed er man dog jo her,
den skal os i kampen støtte;
  thi med strid er verden nær.
      Bryst ved bryst
      skænker trøst,
    vender smerten selv til lyst.

3. Lader os om ord ej kives,
  et står klart dog for vort sind;
lad mistænksomhed ej trives,
  avlet ved et ydre skin.
      Jesus Krist
      må tilsidst
    fjerne al den tomme tvist.

4. Alle sideblikke due
  ej for os, for eder ej,
kun mod frelsen tør vi skue,
  dertil går den lige vej!
      Dommen må.
      Bedst forstå
    han, hvis blik til sjælen nå.

5. Derfor vil jeg alle dage
  stræbe kun, hvordan jeg kan
Jesus Kristus bedst behage;
  da tilsidst forjager han
      nag og nid,
      harm og strid,
    skaber fredens gyldne tid.

Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 27-28.
Translated from the German Allen ist Ein Heil beschieden - Einigkeit im Geist
of Carl Johann Philipp Spitta.

            PDF - Midi