Christ My Song-Logo
Hymn score of: Bliv hos ham med trofast hjerte - Bliv i Jesus (Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/Johannes Thomas Rüegg)

Christ My Song - 94

Bliv hos ham med trofast hjerte - Bliv i Jesus
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)

Bliv i Jesus.

1. Bliv hos ham med trofast hjerte,
  som til jord fra himlen drog,
som til bod for eders smerte
  tusind smerter på sig tog.
Bliv hos ham, som ene bliver
  selv, når alt tilgrunde går,
som, når Gud en slutning giver
  alt, dog sejerrig består. PDF - Midi

2. Alting svinder; hjerter brister,
  som I turde bygge på,
og de læber talen mister,
  som I kunne bedst forstå;
armen sank, som støttestaven
  eder var på livets vej,
slukt det øje blev i graven,
  som fra eder vendtes ej.

3. Alting dør, og støvet finder
  snart i støvet selv sin grav,
hver en jordisk lyst forsvinder,
  hjertet dør fra verden af.
Jordisk væsen vil gå under,
  jordisk flamme snart forgår,
jordens blomst til hvile stunder,
  jordens bånd ej mere formår.

4. Men vor Herre over støvet
  af alt jordisk taler så:
du min troskab dog har prøvet,
  håb og elsk, fred skal du få! –
Derfor bliv hos ham, som bliver,
  som trods døden lever dog;
når du ham dig overgiver,
  står dit navn i livets bog.

Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 124-125.
Translated from the German Bleibt bei dem, der euretwillen - Bleibet in Jesu
of Carl Johann Philipp Spitta.

            PDF - Midi