Christ My Song - 173
Jeg går i fare, hvor jeg går
(Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)
Jeg går i fare, hvor jeg går.
1. Jeg går i fare, hvor jeg går,
min sjæl skal altid tænke,
at Satan allevegne står
i vejen med sin lænke;
hans skjulte helved-brand
mig let forvilde kan,
når jeg ej på min skanse står;
jeg går i fare, hvor jeg går. PDF - Midi
2. Jeg går i trængsel, hvor jeg går,
mod synden skal jeg stride,
om Gud med korsets ris mig slår,
det skal jeg tålig lide;
tit ingen vej jeg ser,
hvor jeg kan vandre mer,
når modgangs tåge om mig står.
Jeg går i trængsel, hvor jeg går.
3. Jeg går til døden, hvor jeg går,
og ved mig ikke sikker,
ej nogen dag og time, når
han har mig alt i strikker;
et lidet åndefang
kan ende al min gang,
at jeg i Evigheden står.
Jeg går til døden, hvor jeg går.
4. Jeg går blandt engle, hvor jeg går,
de skal mig vel bevare,
slet intet Satans magt formår,
i sådan himmel-skare,
bort verdens suk og sorg;
jeg går i engle-borg,
trods nogen rører mig et hår,
jeg går blandt engle, hvor jeg går.
5. Jeg går med Jesus, hvor jeg går,
han har mig ved sin side,
han skjuler mig med sine sår
og hjælper mig at stride;
hvor han sin fodspor lod,
der sætter jeg min fod,
trods al den del, mig ilde spår,
jeg går med Jesus, hvor jeg går.
6. Jeg går til himlen, hvor jeg går,
frimodig da, mit hjerte!
Kun did, hvor du en ende får
på al din synd og smerte;
bort verdens lyst og pragt,
til himlen står min agt,
al verdens eje jeg forsmår,
jeg går til himlen, hvor jeg går.
Hans Adolph Brorson, Troens rare Klenodie, 1894, Salme 156.