Christ My Song - 2176
Den tro, som Jesus favner
(Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)
Den tro, som Jesus favner.
1. Den tro, som Jesus favner
og hjertet rense kan,
den tro, hvorved vi havner
i himlens frydeland,
den tro er stærk og må
al verden undertræde,
i sorrig og i glæde
den skal sin prøve stå. PDF - Midi
2. En kristen bærer sværdet
og fast i striden står,
mod Satan har han hærdet
sit sind i Jesu sår;
det gælder liv og død –
og sejer må han vinde,
så sandt han hist vil finde
sin fred i Jesu skød.
3. Den tro, som vil med lempe
og uden møje frem,
den tro, som ej vil kæmpe
sig gennem verden hjem,
den tro er død og kold,
ej værd en tro at nævne,
har ingen kraft og evne
mod Satans list og vold.
4. Den sande tro i striden
er mangen gang vel svag
og synes undertiden
at have tabt sit slag;
dog når den sande tro
kun er i hjertet inde,
så må den overvinde,
før får den ingen ro.
5. Den tro, som ham har funden,
der hedder Sjælens Skat,
er den end skjult i grunden
og syndes ganske mat,
så sandt den kun er der,
så har den kraft at kæmpe,
at fælde og at dæmpe
den hele Satans hær.
6. Mod Satan som en lue
er troens svage gnist,
dens knuste rør en bue,
som slår hans magt forvist;
vil kun det svage sind
sin Jesus ikke slippe,
står troen som en klippe
mod fjendens hav og vind.
7. Velan, I svage hjerter,
så fatter da kun mod
og lad det koste smerter,
ja ære, liv og blod;
o holder eder tæt
til Jesu blod og vunder,
så ligger Satan under
med al sin magt og ret!
8. Det er en sag at mærke
til trøst i kampens tid,
de svage bliver stærke
i allerstørste strid;
jo værre det går til,
desmere skal du vinde
og større kraften finde,
når du kun stride vil.
9. Men gør dig ingen tanker
om troen i dit sind,
når du så villig vanker
i verdens lyster ind,
vil blive i din ro
og ej mod synden stride:
du har, det må du vide,
du har slet ingen tro!
10. Var det en tro, med munden
at sige kun: Jeg tror!
når hjertet ej i grunden
er renset ved Guds Ord,
da var der fromme nok
og troende i tiden,
da var den ej så liden,
den rette troens flok.
11. Nej det, vil du det vide,
er troens rette tegn:
mod verdens lyst at stride
i denne jammeregn,
sin Jesus have kær,
ham ej at kunne miste,
om hjertet end skal briste –
det viser troen her.
12. O du min Lyst og Ære,
min Frelser i hver nød,
så vil jeg din da være,
det gælde liv og død;
lad komme, hvad der vil,
jeg bede vil og stride
og ej af andet vide
end høre Jesus til!
Hans Adolph Brorson, i: Evangelisk-luthersk Psalmebog
for de dansktalende Menigheder i Slesvig, 1889, Salme 303.