Christ My Song - 297
Min længsel, al min lyst er Gud - Kærlighed til Gud
(Jakob Johan Lund/Johannes Thomas Rüegg)
Kærlighed til Gud.
1. Min længsel, al min lyst er Gud,
og den, min sjæl begærte!
Livsaligt er den Faders bud:
"Min Søn, giv mig dit hjerte,
elsk over alting mig, og lær
fuldkommenhed at kende!
Elsk mig af al din kraft, og vær
lyksalig uden ende!" PDF - Midi
2. Så taler du, min Gud, en from,
en eviggod, en Fader,
der sig, skønt til sin ejendom,
i kærlighed nedlader.
Jeg dine hænders gerning var;
men fremmed ej din ære.
Jeg blev din nådes ærekar,
bør jeg ej din at være!
3. O tabt er hvert minut, o tabt
den tid, jeg dig ej kendte!
Forspildt er sjæls og legems kraft,
som jeg til synd anvendte!
Du, som jeg elsker, elsk'de først,
da jeg ej elske kunne.
Som du, din kærlighed er størst;
ej engle den udgrunde.
4. Lad evigheders evighed
end have den for øje,
når fattes dog den kærlighed,
det dybe, og det høje;
at du hengav din Søn, din Søn
for synden villig døde,
fortjente mig en evig løn,
og går min sjæl imøde.
5. O Kærlighed, o Kærlighed,
der så dig selv meddeler!
Kun dig, ej anden Gud jeg ved,
der al min skade heler.
Kan synden herske i min sjæl,
synd, der din ære krænker;
forsømmer jeg at gøre vel,
når sådan Gud jeg tænker?
6. Kan jeg ej elske mennesker,
og kan jeg hade nogen,
som dyrekøbt af Herren er,
som Jesus var bevågen?
O Brudgom, når jeg så, som din,
så sindet mig fremstiller,
så ved jeg, du forbliver min,
at intet os adskiller.
7. Jeg elsker venner inderlig,
som du mig skænket haver;
thi når forbød din Godhed mig
at elske dine gaver?
At elskes mere, er dog din ret,
end gods, end slægt end livet.
Befaler du, so være det
for din skyld alt hengivet!
8. Min lyst, og al min længsel, Gud,
o du, min sjæl begærte!
Jeg finder dig i dine bud,
som kræve kun mit hjerte.
Hvi er jeg dog så skrøbelig!
O at min sjæl kun hængte,
kun hængte stadig efter dig,
og dig ved alting tænkte!
9. Du taler med mig i dit Ord;
din trøst mit suk besvarer.
Jeg smager nåden ved dit bord,
du intet for mig sparer.
I al din skabning uden fejl
din godhed sig afmaler;
dog ser jeg kun, som i et spejl,
kun som i mørke taler.
10. Når skal jeg se dig selv, o Gud!
Når skal min sjæl henfare,
som Jesu herliggjorte brud,
til de udvalgtes skare?
Der dig at se, min Frelser god!
Min kærlighed i lue
skal flamme for din trones fod,
og evig dig beskue.
Jakob Johan Lund, Forsøg i den Hellige Poesie, og Aandelige Sange, Kjøbenhavn, 1775, 99-103.