Christ My Song - 317
Herre! hvo fatter dig?
(Herman Andreas Timm/Johannes Thomas Rüegg)
Herre! hvo fatter dig?
"Hvo haver kendt Herrens sind?
eller hvo var hans rådgiver?"
1. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Tanken forgæves sin Gud vil udgrunde,
englene selv ej begribe dig kunne,
men for din trone de knæle og sjunge;
op da min sjæl, og rør dig min tunge,
syng da med englene: evig er Gud! PDF - Midi
2. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Synlig din magt du for os åbenbarer,
himlenes sole og stjernernes skarer
udgik fra dig, mens din vældige stemme
støvet gav liv, så det kunne fornemme,
evig almægtig er Herren vor Gud!
3. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Selv når din hand slukker solenes luer,
grant gennem nattens bælgmørke du skuer,
hvor jeg end hviler, og hvor jeg end vanker,
læser du hjertets de lønligste tanker,
ja, thi alvidende er du min Gud!
4. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Tit af de mørke, de bitterste dage,
tit af mit suk og min lønligste klage,
tit af den torn, som mig hårdest mon trykke,
fremgik min glæde, min højeste lykke,
og jeg tilbeder din visdom, o Gud!
5. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Hellig du er og retfærdig tillige,
og dog du vil ej fra synderen vige;
faderlig taler din røst til hans hjerte,
at han skal føle med anger og smerte,
han har fortørnet så kærlig en Gud.
6. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Så har du elsket den slægt, som du skabte,
men som med synden dit billede tabte,
at for dens frelse du selv har hengivet
ham, som er vejen og sandhed og livet,
givet din enbårne Søn hen for os!
7. Herre! hvo fatter dig? hvo fatter dig?
Ét er dit væsen i trende personer,
én er din guddom og trende dog troner
hisset, hvor englenes salige klynge
ydmyge knæle og jublende synge:
Hellig, o hellig, o hellig er Gud!
8. Nej, vi ej fatte dig! ej fatte dig!
Tanken forgæves sin Gud vil udgrunde,
englene selv ej begribe dig kunne;
O men vi håbe, den kærligheds lue,
som vi her øjne, vi klarere skue
hisset, når sjælene samles om dig.
Herman Andreas Timm, Aandelige Sange, 1834, 56-58.
Repetitions added.