Christ My Song - 350
Vig fra mig, onde frister! (Herman Andreas Timm/Johannes Thomas Rüegg)
Vig fra mig, onde frister!
"Og straks drev Ånden ham ud i ørken; og han var der fyrretyve dage, og blev fristet af Satan."
1. Vig fra mig, onde frister!
Jeg hader dig af hjertens grund,
for det, som sjælen mister,
hvad byder mig din sleske mund?
Hvormed kan du opveje
et stille hjertes fred,
hvad haver du i eje
til sjælens salighed?
Du dagligt brød vil give
og lægge mere dertil,
vid, mens jeg er i live
Gud mig opholde vil. (PDF - Midi)
2. Og vil han end mig prøve
en liden stund med trange kår,
den tro skal ingen røve,
han, som har talt hvert hovedhår,
han tæller mine sukke,
han kender vel min nød,
og vil sin hånd oplukke
og give dagligt brød;
hvo, som vil andet mene,
han kender ej Guds ord:
Vi leve ej alene
af brød på denne jord.
3. Vig fra mig, onde frister!
Jeg hader dig af hjertens grund,
for det, som sjælen mister,
hvad byder mig din sleske mund?
Du vækker onde tanker
i dette svage bryst,
men Gud han er min anker,
han er mit håb, min trøst.
Hvad ondt der end mig hænder,
lad ske i Jesu navn,
på fromme englehænder
han bærer mig i havn!
4. Men hvis jeg selv mig kaster
i farens dybe afgrund ned,
hvis did hen foden haster,
hvor døden lurer på mit fjed,
hvis jeg hovmodig tænker:
Gud må jo frelse dig,
den Herre da jeg krænker,
som er så nåderig;
hans hjælp skal jeg da miste,
thi i hans ord og bud
står: Du skal ikke friste
din Herre og din Gud!
5. Vig fra mig, onde frister!
Jeg hader dig af hjertens grund,
for det, som sjælen mister,
hvad byder mig din sleske mund?
Du tykkes, jeg har møje,
og ikkun liden løn,
thi stiller du for øje
mig verden favr og skøn;
i den vil du mig hæve
til magt og herlighed,
når jeg for dig vil knæle
i støvet ydmyg ned.
6. Nej Satan! nej, din stemme
får ikke indgang i mit bryst;
jeg skulle ham forglemme,
som led for mine synders brøst?
For verdens magt og trone
jeg skulle glemme vist,
at jeg til livsens krone
er kaldt ved Jesus Krist?
Nej, jeg vil Herren tjene,
og holde fast hans bud,
tilbede vil jeg ene
min Frelser og min Gud!
7. Men i din nåde-skygge,
du Overhyrde mild og god!
mens her vi bo og bygge
forlen os daglig kraft og mod!
Mod til i kamp at træde
hver time uforsagt,
kraft, til med sejr og glæde
at tvinge mørkets magt;
da skal han fra os fare
den fjende ful af svig,
og som Guds engle-skare
vi skulle tjene Dig! –
Herman Andreas Timm, in: Aandelige Sange, 1834, 28-31.