Christ My Song - 399
Hvo vil med til himmerige
(Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)
Hvo vil med til himmerige.
1. Hvo vil med til himmerige,
kommer, Jesus råber nu,
kommer, fattige og rige,
vender hjerte, sind og hu
fra den arme verden bort,
tiden er herefter kort,
her er mere at bestille,
end med verdens lyst at spille. PDF - Midi
2. Har I drevet eders dage
hen i synd og sikkerhed,
hvad vil det for ende tage?
Går det ej i pølen ned?
Vender om, og søger råd
i en hjertens bedrings gråd,
søger udi sådan smerte
Jesus ret af ganske hjerte.
3. Dermed vandrer anderledes
end den store verdens flok,
her skal kæmpes, her skal bedes,
sagen er jo vigtig nok,
hver en lyst skal gribes an,
hvortil nogen før var van,
at den aldrig, aldrig mere
over sjælen skal regere.
4. Jesu fodspor er alene
vej til himlens herlighed,
og hvo dette ej vil mene,
den af gudsfrygt intet ved:
al hans visdom, al hans kunst,
al hans gerning er omsonst.
Vil man vej til himlen vide,
da må verden først til side.
5. Du må vride dig og vende
her så længe, som du vil,
syndens lyst må have ende,
ellers er Guds nåde spildt.
Siger du: du ved det grant,
hvem der kunne kun så sandt,
hen til Gud om kraft at bede!
Han til hjælpen er jo rede.
6. Kender man, at det er nødigt,
ret at bruge nådens tid,
agter det dog overflødigt
ret at bruge al sin flid,
så er det bevis derpå,
man kun ej for Satan må.
Skulle man ham mere lyde,
måtte det en sten fortryde.
7. Op I Kristne! ser dog eder
ret i denne verden for,
våger, sukker, banker, leder
efter Jesu rette spor,
går i denne verden frem,
som det ret kan sømme dem,
der hvert øjeblik med glæde
færdig står for doms at træde.
8. Op I Kristne! samler kræfter,
fatter mod i barm og bryst,
ret at følge Jesus efter,
ret at følge ham med lyst,
holder eder til ham nær,
får ham altid mere kær,
elsker trolig eders næste,
søger alt hverandres bedste.
9. Kender eders store våde
i en grundig ydmyghed,
i vor Herres Jesu nåde
sænker eder ganske ned,
lægger uophørlig vind
på at have Jesu sind,
hvad han gjorde, gører efter,
han skal give mod og kræfter.
10. Er det ikke tid at vandre,
evigheden er os nær,
beder, stræber med hverandre,
at formane hver især:
hid I store! hid I små!
tager Jesu kors kun på,
følger alle, ingen svige,
hvem der vil til himmerige.
Hans Adolph Brorson, Troens rare Klenodie, 1894, Salme 164.