Christ My Song - 52
Er vor vej end nok så lang - Opmuntring
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/Johannes Thomas Rüegg)
Opmuntring.
1. Er vor vej end nok så lang,
møjsom nat og dag,
føler på min pilgrimsgang
jeg mig nok så svag:
dog jeg fatter frejdigt mod,
bliver ej forsagt;
om jeg lidet end forstod:
Kristus har jo magt. PDF - Midi
2. Derpå trøstigt bygger jeg,
holder fast derved:
at vor Herre på vor vej
altid følger med.
Hvor min egen kraft sig brød,
ville helt forgå,
tænkte jeg: det har ej nød,
Frelseren jeg så.
3. Han, som vandet, stærk og mild,
ud af klippen slog,
en profets bespisning til
ravne overdrog;
han, som med lidt brød og fisk
stilled tusinds sult,
han velsigner dug og disk,
gyder bægret fuldt.
4. Han, som mægtig holder alt
i sin stærke hånd,
som hvert hovedhår har talt
med sin visdoms ånd;
hvem det store ej for stort,
ej det små for småt:
har for os han fred ej gjort?
Svigter os han blot?
5. Han, som himlen op mon slå
ved sin nådes magt,
og hvordan man den kan nå,
tydeligt har sagt,
han, som holder sted bered:
lader han det ske,
at vi ved vor usselhed
undergang må se?
6. Nei, det kan, det vil han ej,
Gud er evig god,
viser gennem trængsel vej,
derfor fatter mod!
Om du lider sorg og savn
på din pilgrimsgang,
håb dog trygt i Jesu navn,
sorgen er ej lang.
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 134-136.
Translated from the German Ist der Weg auch noch so lang - Ermunterung
of Carl Johann Philipp Spitta.