Christ My Song - 566
Tit bliver livet øde - Den tørre tid
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)
Den tørre tid.
1. Tit bliver livet øde
og hjertet tomt og koldt,
som hver forhåbning døde,
hver trøst, der opretholdt.
Har knap jeg frelsen funden,
den skjules for mit blik;
og dog i trængselsstunden
velsignelse vi fik. PDF - Midi
2. Imod vor Gud vi tragte
i savnets bittre stund
og på hans komme agte,
til ham vi længes kun.
Med tårer beder, kæmper
som Jakob da min sjæl,
til den hver modstand dæmper
og bliver Israel.
3. Da føler man det tomme
i livet uden Gud,
og ved de strenge domme
går håbets fakkel ud;
ja, vel jeg kunne nyde
med tårer kun mit brød,
om Kristus ej vil byde
mig trøsten, mild og sød.
4. Thi det er åndens fasten,
når han ej synes nær,
og af vor synd vi lasten
alene drage her.
Så bliver frem man ledet
ved anger, suk og sorg,
men også forberedet
til fryd i glædens borg.
5. Vor Herre selv bestemmer
en slutning på vor ve;
snart al min sorg jeg glemmer,
når jeg kan Herren se;
han lader nåden regne
ind i det tørre bryst;
igennem dunkle egne
vi nå til lysets kyst.
6. Et utro hjerte vendte
sig bort, af nåden mæt,
om ej det byrden kendte,
hvorpå han bar sig træt
for os og vore synder
i sin fornedringstid;
men ved du den, begynder
først ret din hele flid.
7. Derfor lær du hans leden
ved ydmyghed forstå,
når over dig herneden
de tørre tider gå.
Snart gyder han fra himlen
sin nådes rene dug,
da spirer blomstervrimlen,
da flyr fortræd og suk.
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe I, 1873, 139-141.
Translated from the German Das Leben wird oft trübe - Die dürre Zeit
of Carl Johann Philipp Spitta.