Christ My Song - 2211
Tålmodighed behøves (Paul Gerhardt/
Hans Adolph Brorson/Johannes Thomas Rüegg)
Tålmodighed behøves.
1. Tålmodighed behøves,
når tro og håbet skal
ved megen trængsel prøves
i denne jammerdal,
du Guds udvalgte flok!
Tålmodighed må læres,
om kronen der skal bæres,
det kan ej siges nok. PDF - Midi
2. Tålmodighed er ikke
for kødet angenem,
hun ved sig ej at skikke,
når riset kommer frem;
man har frimodighed
i fred og gode dage,
men kommer kors og plage,
da synker modet ned.
3. Tålmodighed at lære
er ej så let en sag,
man vil en kristen være,
men i sin gode mag,
da Gud det dog så klart
udi sit Ord forkynder:
Jeg straffer den, jeg ynder,
han bliver aldrig spart.
4. Tålmodigheden gives
af Gud den Helligånd,
når hjertet ret oplives
i hans forenings bånd;
den søde himmelgæst
formilder vores plage
og vender kødets klage
til åndens frydefest.
5. Tålmodigheden tændes
i troen til Guds Ord,
når Herrens nåde kendes
mod dem, som på ham tror,
for sjælens faste borg,
at man sig overlader,
og lader Gud vor Fader
kun bære al vor sorg.
6. Tålmodigheden hælder
sig op til Kristi blod,
når Satan sig anmelder,
så fatter hun et mod;
ej! tænker hun, hvad vil
den knuste slange gøre,
trods, at han mig skal røre!
jeg hører Jesus til.
7. Tålmodighed er stille,
når ingen hjælp hun ser,
og tænker: Herrens vilje
dog aldrig ilde sker;
hun tænker: lad det gå,
hvem kan sig mod ham spærre,
er han dog husets herre,
hans vilje gælde må.
8. Tålmodighed kan bie,
når tiden bliver lang,
fordriver hendes svie
med en spadseregang
i Ordets urtegård
med sang og dybe sukke,
der kan hun urter plukke
mod alle hendes sår.
9. Tålmodighed er rede
at følge Herrens bud,
kan tåle andres vrede
og glæde sig i Gud;
lad fnyse, hvem der vil,
jeg bliver ej til skamme,
Gud skal vel alting ramme,
nar hannem synes til.
10. Tålmodigheden viger
ej fra vor Herre bort,
skønt korset daglig stiger
og alting bliver sort;
hun tænker: frisk deran!
med Gud jeg alting vover,
og ham i korset lover,
så smager det som man.
11. Tålmodighed forlænger
de frommes leveår,
i det, hvad hjertet trænger,
hun bort af sindet slår;
hun er et kobberskjold
for alle frommes hjerter,
at ingen ve og smerter
kan bryde ind med vold.
12. Tålmodigheden gælder,
gør sjælen frydefuld,
hun går i brudeklæder
med kronen på af guld
og palmegren i hånd,
som frygten har til fange,
som trøster alle bange
og løser alle bånd.
13. Tålmodighed jeg ærer,
og lyder hendes bud,
en kærlighed jeg bærer
til hende, som en brud.
Gud, giv tålmodighed,
så vil jeg intet mere
på denne jord begære,
det er mit øjemed!
14. Tålmodighed jeg leder
i bønnen stedse om,
i hvad jeg ellers beder,
er det min hovedsum,
og når jeg skal engang
fra denne jord mig vende,
da giv en tålig ende
på al min verdens trang.
Hans Adolph Brorson, Troens rare Klenodie, 1894, Salme 173.
Translation of Paul Gerhardt's German hymn Geduld ist euch vonnöten.