Christ My Song - 1484
Vi takke dig, vor Frelser kær - Jeg vil ej lade eder blive faderløse
(Carl Johann Philipp Spitta/Christian Benedictus Reventlow/
Johannes Thomas Rüegg)
Jeg vil ej lade eder blive faderløse.
1. Vi takke dig, vor Frelser kær,
at os du gav din pleje,
ej lod os faderløse her
på ubekendte veje,
i fremmed folk og fremmed land,
hvor ej vort sprog man tale kan,
ej vore sæder kender;
nej faderløse ej vi stå;
thi overalt du med vil gå
og skærme dine venner. PDF - Midi
2. Du bliver hos os med din Ånd,
hvor saligt det at vide!
Og at vi ledes af din hånd,
derpå vi trygt tør lide.
Du fører os i dunklen dal,
du giver lys fra himlens sal,
du rækker sjælen spise;
med råd og dåd er du os nær
og følger os på rejsen her
og vil os vejen vise.
3. Du bliver hos os med dit Ord,
som vil mod målet føre,
og fuldt og fast jeg på det tror;
det hjerterne kan røre.
Hvor mildt og venligt er dets sprog,
hvor kan det mig husvale dog
og trøst og lærdom give!
Min sorg forvandler det til lyst
og skriver ind sig i mit bryst,
der skal det evigt blive!
4. Selv ved dit nadverbord du står
for brødet os at række,
med ydmygt sind derhen jeg går,
kan til dit bryst mig lægge.
Du, som har udgydt selv dit blod,
som pinsler led med kærligt mod,
du åbner nu mig favnen;
fra dig kom kærlighed og tro,
tålmodighed og sjælero,
nu ser jeg mig i havnen.
5. Ja samles to kun eller tre,
er du hos dem tilstede,
med åndens blik de dig kan se,
når de til Herren bede.
Ej større fryd vi kunne nå,
end når med os du færdes så,
en salig fred vi vinde,
en forsmag på hin salighed,
hvor fryd vi for al evighed
i Faderhuset finde.
6. Men og i verdens angst og nød
er os du nær med freden.
Det, som du købte ved din død,
det skænker du herneden.
Når syndehæren viger ej,
men tårner op sig på min vej,
at den min sjæl må skrække:
så bliver dog min tillid fast,
jeg har et håb, som aldrig brast,
med dig kan jeg mig dække.
7. Du er hos os, nu sukke vi
ej rådløst og forlegne,
nu er den trængsel helt forbi,
som trued allevegne.
Vi ræddes ej for sorgens nat.
I striden blev jeg ej forladt,
ej skrække helveds døre;
vi vide, han er altid nær,
vor Konge og vor Frelser kær,
som os til Gud vil føre.
8. Du er hos os, hvem ej vi så;
men mørket snart vil vige,
da kunne vi didover gå
til ærens, glædens rige.
Der kunne vi for evighed
dig se med al din herlighed
i salig fryd og gammen.
O bliv hos mig og hos min ånd
og før os ved din sikre hånd
ind i din himmel. Amen!
Christian Benedictus Reventlow, Spitta's Psalter og Harpe II, 1873, 18-21.
Translated from the German Wir danken, treuer Heiland dir - Ich will euch nicht Waisen lassen
of Carl Johann Philipp Spitta.